Snu:Mee babyalarm 3-i-1 til brug med din smartphone

Os:

Brugerne:

1 stemmer.
Snu:Mee babyalarm 3-i-1 til brug med din smartphone - 2 ud af 5 baseret på 1 stemmer.

Umiddelbart lyder det som en god ide, at udvikle en babyalarm, hvor du kun behøver købe babyenheden og så kan installere en app på din smartphone eller tablet og bruge den som forælderenhed. Samtidig kan denne babyalarm her også bruges som MP3-afspiller, hvor du kan oprette en playliste med barnets favoritmusik, som barnet så kan falde i søvn til eller lytte til, når der er brug for adspredelse. Du har også mulighed for at afspille en af de 6 indbyggede vuggeviser, ligesom du kan få flere vuggeviser ved at registrere enheden hos producenten.

Så alt i alt er der ikke noget i vejen med konceptet – det er mere implementeringen den er gal med i denne kina-alarm.

Upraktisk udførelse

Selve babyenheden er ganske praktisk i størrelse og form. Lille og rund og nem at lægge eller sætte fast i nærheden af barnet. Men kvaliteten af produktet virker meget plastik- og kinaagtig på trods af prisen.

Samtidig er den som allerede nævnt helt gal med udførelsen. For når du sætter enheden til at spille musik, slår lyttefunktionen fra, så du ikke kan overvåge barnet. Måske praktisk nok tænkt, fordi du så ellers vil høre musikken hele tiden. Men du kan ikke en gang vælge denne mulighed, selv om du kunne leve med musikken.

Forbindelsesproblemer

Samtidig har alarmen meget svært ved at holde forbindelsen på en Android-telefon. Den taber signalet hele tiden. På iOS-enheder er der imidlertid ingen problemer med at holde forbindelsen, men det er til gengæld også det eneste sted, de to platforme adskiller sig fra hinanden.

Hvad der er endnu værre er, at forbindelsen mellem enhederne sker via det trådløse netværk (WIFI). Babyalarmen fungerer som et trådløst access point, du skal oprette forbindelse til, hvis du vil bruge babyalarmen fra din smartphone eller tablet. Det må give unødig meget stråling.

Samtidig mister du forbindelsen til internettet via husets trådløse netværk på din smartphone og tablet og er så tvunget til at bruge den mobile dataforbindelse, der jo som bekendt både koster penge og oftest er langsommere. Det er en lidt tosset løsning, når det var lige så nemt at tilslutte babyalarmen til det eksisterende trådløse netværk i huset og så oprette forbindelse til enheden ad den vej. Det er muligt at forbinde Snu:Mee til din hjemme Wifi netværk, også igennem det forbinde til Snu:Mee, hvilket øger mulighederne for at bruge både internet og babyalarm på samme tid.

Det er en ommer

Så summa summarum får denne babyalarm dumpekarakter på grund af en helt tosset implementering af en totalt genial ide. Ærgerligt! Vi håber på at der snart kommer en ny version, eller at der er andre producenter der får øjnene op for at bruge babyalarmen sammen med mobil eller tablet.

  • Rækkevidde

    150m

  • Stråling

    Lav

  • 220V Tilslutning

    1 Stk.

  • Genopladelig

    Ja

  • Termometer

    Nej

  • Bedømmelse

    2 af 5

  • Video

    Nej

Priser på Snu:Mee babyalarm 3-i-1 til brug med din smartphone
Hvis vi gentagende gange hører om kunder der er blevet behandlet dårligt fjerne vi priserne fra den aktuelle forhandler.
Der er ingen priser på nuværende tidspunkt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *