Kategori: Blog

En god flyverdragt skal holde til vind, vejr og vand

Det er nemt at miste overblikket, når man skal ud at købe flyverdragter til sine børn. Der er så mange at vælge imellem, og der er så mange detaljer og finesser. Så jo flere forskellige dragter, du ser på, og jo flere forskellige, du får dit barn til at afprøve, jo mere uoverskueligt kan valget blive.

Det er meget oplagt at kigge efter lækre designs og vælge efter barnets yndlingsfarver, men der er vigtigere ting, du bør være opmærksom på. Fx hvis du vil sikre, at dit barn kan lege ude i mange timer uden at blive våd og kold. Flyverdragten skal først og fremmest være slidstærk, så den kan holde til at blive brugt meget og blive vasket regelmæssigt.

Hvad er vigtigt når du køber flyverdragt?

Den flyverdragt, som dit barn skal have på og af utallige gange i løbet af året, skal være nem at tage af og på. Det betyder, at det helst skal være en helt enkelt konstrueret dragt, uden overflødige finesser og detaljer.

Dragten skal selvfølgelig være behagelig at have på, så den ikke begrænser dit barns bevægelser for meget. Det er igen et argument for en enkel dragt, som ikke har for mange lommer og lynlåse. Det handler rigtig meget om smag, når man køber flyverdragt, ligesom når man køber alt muligt andet. Man er dog i høj grad nød til at vurdere vigtige ting som funktionalitet og slidstyrke også.

Derudover har prisen selvfølgelig også stor betydning på en årstid, hvor der også skal købes støvler og hjemmesko. Derfor kan det være en god idé at kigge efter en flyverdragt, som kan justeres på forskellige måder. For eksempel i livet, hvis du gerne vil købe en dragt, som dit barn kan vokse i.

Tjek de nyeste test af flyverdragter før du køber

Når du skal ud at køber flyverdragter, så er det en god idé at begynde med lidt skrivebordsresearch. Så du på forhånd har sat dig ind i, om der er dragter, der er dumpet i test, eller dragter, der har klaret sig ekstra godt i diverse test.

Forbrugerrådet ’Tænk’ har flere gange testet flyverdragter i laboratorieforsøg, hvor man har undersøgt, hvor vandskyende og vandtætte dragterne er. Eller hvor meget slid de kan klare på knæ og bagdel. Steder på flyverdragten, der er udsat for det hårdeste slid, når børnene leger ude på legepladser og i haven.

’Tænk’ er også gået skridtet videre og har testet for noget, som man ikke som forbruger selv har mulighed for at bedømme. Såsom indholdet af problematiske kemikalier, der naturligvis ikke bør findes i produkter til børn.

Gode tips til indkøb af nye flyverdragter

Hvis du følger de følgende gode råd, når du skal vælge ny flyverdragt til dine børn, så vil det ikke gå helt galt:

  • Vælg en blød og let dragt.
  • Sørg for at prøve den på barnet, så du er sikker på, at der er god plads i dragten
  • Tjek for muligheder for at justere pasformen
  • Sørg for, at der ikke er trykknapper eller lynlåse, der generer barnet. (Velcro er tit den bedste løsning.)
  • Hvis dragten har hætte, er det smart, hvis den kan tages af, når der ikke er brug for den, da den godt kan hindre barnets udsyn.
  • De fleste børn har lettest ved at tage dragten af og på, hvis den har en lang lynlås.
  • Dragten skal kunne tåle at blive tørret i børnehavens tørreskab, for det vil der være brug for på de meget våde dage.
  • For barnets skyld er det rart med lidt ekstra polstring på bagdelen, både for isoleringen og som stødpude.
  • Glat for, er en fordel for bevægeligheden og gør det lettere for barnet at tage dragten af og på.
  • Flyverdragter til de helt små skal have ekstra god polstring og isolering bagpå, fordi de små sidder ned og leger i for eksempel sandkassen.
  • Af sikkerhedmæssige årsager bør hætten sidde fast med for eksempel trykknapper, så den klikker af, hvis barnet skulle sidde fast.

Godt bud på flyverdragter af høj kvalitet

Der er flere gode kvalitetsmærker blandt producenterne af flyverdragter. Så det er i den grad muligt både at finde en dragt, der lever op til alle de krav, der er til en god flyverdragt. Samtidig med du har et bredt udvalg af stilarter, designs og farver.

Hummel flyverdragter        er blandt de flyverdragter, der klarer sig godt, når der testes flyverdragter. Hummel producerer et stort udvalg af flyverdragter til børn i alle aldre. Hummels flyverdragter er designet og produceres af materialer, som gør dem vind- og vandtætte, så dine børn kan lege på legepladsen hele dagen og forblive tørre.

Hummel flyverdragter er blandt dem, der klarer sig bedst, når det handler om åndbarhed. Dette har stor betydning for, hvor komfortabel dragten er ved langtidsbrug. For når børnene løber og leger og sveder, så er det åndbarheden, der gør, at barnet ikke bagefter bliver kold. Dragten skal have en ventilerende effekt, uden at barnet bliver kølet ned. Det gælder især, hvis flyverdragten for eksempel skal bruges på en skitur eller andet, hvor børnene er meget aktive og ude i mange timer af gangen.

Alle flyverdragter fra Hummel produceres i slidstærke materialer, så de kan tåle at blive brugt time efter time, dag ud og dag ind. Hætten kan altid tages af, og der der mange reflekser på dragterne, så børnene kan ses i mørket.

Sådan passer du godt på en flyverdragt

Når du har investeret i gode flyverdragter i høj kvalitet til dine børn, kan det også betale sig at passe godt på dem.

Begynd med at vaske den, før dit barn bruger den første gang. Du må ikke bruge skyllemiddel, for det kan påvirke materialets vandtæthed. Når den skal med i børnehave eller skole og fritidsordning, skal du huske at sætte barnets navn i. Også i hætten hvis den kan tages af. En flyverdragt er dyr, og du skulle nødig være nødt til at genanskaffe den, fordi du ikke fik sat navn i.

Tim Petersson

Del
Udgivet af
Tim Petersson

Seneste indlæg

Lider min baby af silent refluks?

Sponsoreret indhold Silent refluks (eller på dansk stille refluks) er typisk ikke en tilstand, man…

3 år siden

Baby sengetøj i god kvalitet

Sponsoreret indhold Babyer sover rigtig mange timer i døgnet, og derfor er en babydyne nok…

3 år siden

Få styr på søvnen med mindfullness

Hvorfor er det vi sover så dårligt som vi gør. Der kan være rigtig mange…

3 år siden

Kom i form igen efter fødslen

Har du lige født og vil du gerne hurtigt tilbage i form, så kan du…

3 år siden

Du kan sikre barnets fremtid med aktier

Aktier kan være en god måde at sikre dit barns fremtid på. Hvis du investerer…

4 år siden

3 effektive ting til dig som nybagt forælder

Det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke er noget, der er så fantastisk som…

4 år siden